Formålet med workshoppen er at sætte fokus på den personlige ansvar i at modtage kritik og give relevant, brugbar og værdifuld feedback. Workshoppen tager udgangspunkt i bøgerne “Gaven i kritik” og “FEED BACK – så du bliver hørt”, hvor der er fokus på at få klar kommunikation, gode relationer og mere indflydelse.

I får:

Workshoppen vil give jer fundamentet til at skabe dialog og fælles spilleregler for, hvordan I bedst giver feedback fremadrettet.

Indhold:

✔ Formålet med feedback (I forhold til organisationens/teamets formål og mål)
✔ Hvorfor er det svært henholdsvis at give og modtage kritik?
✔ Lær at modtage og håndtere kritik, så den bliver interessant og lærerig (uden at gå i forsvar og ende i konflikt)
✔ Lær at give en feedback, der er brugbar, relevant, værdifuld så den bliver hørt

Spil hinanden gode i hverdagen (Skab en god feedbackkultur: mindset, adfærd, fælles spilleregler).

Workshoppen tager udgangspunkt i nyere forskning og undersøgelser indenfor feedback, styrkebaseret ledelse, motivation og trivsel. 

Programmet vil være en god blanding af teori, refleksion og øvelser. Du får konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagen. Workshoppen er relevant på tværs af faggrupper og niveauer i organisationen.

Bogen Gaven i kritik, kan være et fint supplement til workshoppen. Bogen kan tilbydes til nedsat pris i forbindelse med workshoppen.


Målgruppe

Kurset er målrettet medarbejdere og ledere på alle niveauer i organisationen, der ønsker at skabe gode relationer, bedre samarbejde og samtidig udvikler og løfter mennesker. - Og i sidste ende også bedre resultater.


Interesseret?

Kurset varer som udgangspunkt 6 timer.
Afhængig af behov, kan der udvides med flere dage til et længere forløb.
Kurset kan afholdes på engelsk.


Har du spørgsmål til kurset, eller vil du høre om dine muligheder i forhold til et internt kursus, er du velkommen til at kontakte mig.


Det siger kunderne:

Jan Hemmingshøj, Manager Electrical Design Dept., DISA A/S om workshop “Gaven i kritik”
”Vi har fået et fælles sprog, som gør, at kritikken ikke bliver personlig, men holder fokus på de processer, vi vil optimere. Vi har fået nogle fælles regler for, hvordan vi formulerer os, når vi giver og modtager feedback. Medarbejderne skal vide, at når vi f.eks. inddrager dem i undersøgelsen af fejl, så er det ikke for at pege fingre af dem, men fordi de har en nyttig viden om processerne, som vi kan bruge fremadrettet”


Allan Hauge Pedersen, Projekt/Teknisk Chef, Ambercon A/S
Vi fik en forrygende dag med feedback, hvor vi blev fyldt op af konkret info om emnet og gik meget inspirerede og motiverede fra kurset. Som underviser formåede Maj at føre os sikkert gennem dagen. Der blev vekslet godt mellem teori, rundbords-snakke og praktiske øvelser – det hele krydret med et glimt i øjet og sans for dynamikken i rummet. Kurset levede til fulde op til vores forventninger, og jeg kan på det varmeste anbefale Maj hvis en mere effektiv feedback-kultur, og hermed forbedret samarbejde, står højt på ønskelisten.”


“The information and discussions have given us a common reference point to continue the work – now we can all speak the same language, and have a take-home point we want to work with.”

Oscar Bloch, Leder af Femkanten, Ishøj Kommune
“1000 tak for en god og inspirerende lørdag. Der er kommet virkelig gode tilbagemeldinger i løbet af i dag. Personalet har følt, at det var virkelig godt, relevant og interessant – og at din formidling har nærværende og ”ikke-teori tung”, men på et niveau hvor alle kunne være med. Ros til dig for at holde det praksisnært.”



Søren Henriksen, Centerchef for ledelse og strategi,
Ishøj kommune om feedback forløb

“Der har været rigtig gode tilbagemeldinger fra alle, som fandt dine oplæg både inspirerende, lærerigt og brugbart i både arbejdsliv og privatliv.”


Kirsten Kaas, Leder af Kofoed Skole
Tak for i går. Det var en rigtig god dag. De var virkelig glade for det.”


Marie Herborn, Biblioteks-, biografs- og musikleder i KULTURIUM

“Feedback er afgørende for en sammenlagt organisation som vores, ikke mindst fordi omgangstonen ikke er den samme i de forskellige enheder. Vi har igennem de seneste år haft stort fokus på at give feedback på en god og konstruktiv måde. Men det er også vigtigt, at man som medarbejder kan bære over med at få feedback på en måde, der umiddelbart virker uhensigtsmæssig og alligevel sige: 'Hvad kan jeg lære af det? På det seneste seminar med Maj Bjerre har fokus særligt været på at modtage feedback.”