Jonathan Tjoa Algreen

Game Changer nominering

Jeg blev opmærksom på Jonathan Tjoa Algreen og 1 People via en artikel om deres smykker Globes og Treasures – bæredygtige smykker der ændrer verden. Da jeg kiggede nærmere på dem, så jeg en virksomhed med en anderledes business case og mindset end de fleste. Her er en virksomhed, som tør gå forrest og gå hele vejen, og viser, at det er muligt at skabe en god og succesfuld forretning og samtidig gøre en positiv forskel i verden.

Hvad fik jer til at starte 1 People på denne måde? Det er jo ikke den traditionelle virksomhedstype, vi har at gøre med her.
Min kone Rea og jeg har været meget motiveret af at starte en virksomhed, der gør en forskel – noget som handler om mere end blot bundlinjen. At bidrage positivt og konstruktivt til en bedre verden. Derudover har jeg også gerne villet skabe noget, der kan bidrage til en positiv ændring i erhvervslivet.

I har bygget en anderledes business case op, hvor en stor del af overskuddet går tilbage til producenternes lokalområder. Mange ville sige ”det har vi ikke råd til”, så hvad er det, der gør, at I kan gøre det fra starten?
Det er dybest set et spørgsmål om værdisæt, hvis du spørger mig. Jeg vil helst ikke være dommer over, hvad andre mener og ikke mener, eller hvilket værdisæt de vælger at lægge til grund for den måde, de driver virksomhed på, men hånden på hjertet, selvfølgelig er der råd til at bidrage til helheden og ikke kun til aktionærerne. Det er et mere traditionelt værdisæt, som stadig er normen i erhvervslivet, måske samfundslivet i al almindelighed, nemlig at sørge for at man selv får mest muligt ud af det.

Dette er første skridt i en anden retning, en mere utraditionel retning. Men der er ikke langt derfra til at tænke skridtet videre, og så tale om at virksomhedsdrift kan være meget mere end bare at jagte den lidt højere omsætning eller bundlinje. Virksomheder behøver ikke nødvendigvis at bygge på princippet om profitmaksimering, som er en indlejret tendens eller tilgang i den måde, vi forstår virksomhedsdrift på i dag. Det er trods alt os mennesker, der har defineret den, og der skal også mennesker til at omdefinere den. Jeg mener på ingen måde, at det er urealistisk, og jeg mener heller ikke, at det er naivt. Det er et spørgsmål om, hvor du lægger fokus, hvilket værdisæt du dybest set har, og hvilken tilgang du vælger. Så naturligvis er der råd til det, det er blot et spørgsmål, om du ønsker, at der skal være råd til det.

På jeres hjemmeside, kan vi læse, at det ikke kun er i forhold til jeres medarbejdere, men også i forhold til miljø og samfund I tager ansvar. Er social iværksætteri en skabelon?
Det er ikke nogen adopteret model, men det er en model, vi har skabt eller er ved at skabe. Dermed vil jeg ikke påstå, den er unik. Jeg har bare ikke set den andre steder. Vores model kalder vi 50/50. Pointen er, at du lader 50% af profitten blive i virksomheden og 50% går ud af virksomheden. De første 50% er til investeringer, for hvis du ønsker at vokse, så kræver det investeringer over tid. De andre 50% går ud af virksomheden. Den måde vi har delt de 50% på er, at 40% går tilbage til investeringer i de nærområder, hvor vores varer bliver produceret. 5% går til aktionærerne, og 5% går til ligelig deling mellem alle ansatte i 1 People. Vi har gjort meget ud af ikke at fjerne os for meget fra den eksisterende måde at tænke på. Det er meget meget vigtigt for os, måske særligt for mig, at understrege, at det her er en virksomhed. Det er ikke en NGO. Det er en virksomhed med aktionærer med fokus på at skabe en højere omsætning og en bedre bundlinje.

Stiller aktionærerne sig tilfredse med de 5%? Mange virksomheder er idealistiske, og når de så skal ud og finde finansiering, så flytter magten eller beslutningskraften sig til dem, der betaler.
Som det er nu, så er jeg helt sikker på, at udfordringen er større end den vil være om 10 år. For det er tydeligt at se tendenserne. Det er ikke kun virksomhedens ledere, men også investorer, der bliver bevidste om de nye muligheder. Det er en udfordring du må forholde dig til, og der er helt sikkert mange sociale iværksættere, som har måttet gå på kompromis med deres modeller. Det har vi ikke været nødt til, og det kommer vi heller ikke til.

Vi spiller med åbne kort. Med 40% til lokalområderne sorterer det allerede 85% mulige investorer fra, fordi de ikke kan tænke udover det traditionelle paradigme. Ikke et ondt ord om det, men det kan de bare ikke – på nuværende tidspunkt. Så er der måske 15% tilbage, som reelt stadig har en interesse i at investere, på trods af de 40%. Så på den måde bliver modellen et filter.

Men vi har også lagt en sikkerhedsventil ind. Rea’s og mit holdingselskab, vil altid som minimum eje 51%. Så der kommer ikke lige pludselig en kapitalfond ind, som måske har en traditionel måde at tænke på og laver om på det hele. Det kommer ikke til at ske.

Kravene fra forbrugerne stiger og stiger, så hvis du vil overleve som virksomhed, og hurtigt ud over rampen, så bliver du nødt til at fremstå som en social bevidst virksomhed. Derfor er der også mange investorer med en mere traditionel tilgang, som har vist interesse, fordi de betragter de 40% som en reel vækstgenerator. De ser det som en fantastisk markedsføringsmulighed. Det er det også, men det er ikke sådan, vi tænker, og det er ikke derfor, vi har skabt 1 People. Vores værdisæt er vores budskab, og det giver vi også udtryk for i vores markedsføring.

Var der er en grund til, at det blev smykker?
Efter vores analysearbejde, stod det hurtigt klart, at smykker ville give bedst mening til at starte med. Vi har beskyttet navnet, logoet osv., men 1 People er først og fremmest et koncept, og smykker er bare det, vi starter med. Vi har allerede ideer til andre kollektioner og produktområder. Men vi skal først have gjort kollektionen ‘Globes & Treasures’ til en succes, før vi begynder at åbne for andre områder.

Hvordan påvirker jeres koncept/filosofi virksomhedens ledelse, samarbejde og daglige arbejde?
Ud fra egne erfaringer og sammenlignet med mit kendskab generelt, så har det en enorm påvirkning og effekt. Bare for at nævne nogle få: måden vi arbejder sammen på, og måden vi respekterer hinanden på uanset ledelsesniveau, så arbejder vi som en enhed. Det påvirker i den grad måden, vi arbejder sammen med vores forhandlere på. Vi ser ikke vores forhandlere som nogle, vi skal profitere på men som en del af familien. Vi er her for at hjælpe dem til succes. Det ved jeg godt kan være lidt af en floskel, men det er vores fokus og det, vi gør. Der er en del, som har meldt tilbage, at de synes, vi har en meget personlig og hjertelig tilgang. Det er i hvert fald vores ønske. Det er ikke påtaget – det er naturligt for os, for det er den tilgang, vi gerne vil have til alle vores samarbejdspartnere.

Du nævnte også i forhold til ansættelse af medarbejdere, at det har påvirket, hvordan og hvem I har ansat?
Ja, det er interessant, hvordan du tiltrækker interessante mennesker, her tænker jeg ikke kun på de mennesker, der kunne finde på at købe vores smykker og gå med dem men også dem, der kunne tænke sig at arbejde her, og der er en hel del, der har henvendt sig. De har alle været tiltrukket af vores værdisæt, vores måde at tænke på. De vil gerne være med til at skabe en positiv forandring i verden, så de er båret af noget, nogen ville kalde den ”hellige ild”, ligesom os selv, og det er også, det vi søger.

Jeg plejer at sige, at hvis man skal have succes som iværksætter, skal man ansætte folk, som har et iværksættergen i sig, nemlig evnen til at arbejde bredt med mange kasketter på, og med den samme drivkraft, som den typiske iværksætter har. Og så skal man altid gå efter mennesker, som er bedre end sig selv, og det er uanset, om du er en start-up eller en ældre virksomhed. Det er et af de bedste råd, jeg kan give til virksomhedsledere. Lad være med at tænke så meget på og være bange for, at de overtager din stilling. Så får du succes.

Konkurrencementalitet, den skal vi ud over. Vi tænker kun konkurrence, fordi vi tænker i dele. Når vi lærer os selv at tænke i helheder, så er der ikke plads til konkurrence. Det er det paradigmeskifte, som vi står i som samfund, og herunder også erhvervslivet. Der er et enormt fokus på konkurrence i vores samfund, men ingen har stillet sig selv det spørgsmål, om konkurrencementaliteten egentlig fordrer den retning, vi ønsker, eller om den hurtigste vej til succes er gennem konkurrence eller samarbejde. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det er det sidste, nemlig gennem samarbejde. Derfor omtaler vi i 1 People aldrig de andre smykkeleverandører som vores konkurrenter. De er vores kollegaer.

Hvis du altid fokuserer på, hvad andre gør og ikke gør, fordi du opfatter dem som konkurrenter, så misser du fuldstændig muligheden for at løfte din egen organisation ind i himlen, fordi dit fokus er rettet på forhold, du ikke har indflydelse på. I stedet kan du rette fokus indad på det. du kan ændre såsom at blive bedre, mere innovativ osv.

Samme problem opstår internt i organisationer, når ledere opbygger en konkurrencementalitet mellem afdelingerne eller mellem de enkelte ansatte i samme afdeling. Problemet er blot, at konkurrencen ikke fører til det bedste output, måske på kort sigt, men ikke på længere sigt. Mange store virksomheder såsom eksempelvis Sony og Microsoft har set denne problemstilling og er ved at ændre deres kultur på dette område.

I startede op lige i bagkanten af krisen? Er den ved at være forbi?
Ideerne til 1 People startede i 2009/2010. Og vi gik på markedet med vores første kollektion i foråret 2013, så i offentligheden har vi eksisteret lidt over et år.

Min fornemmelse er, at vi er begyndt at gå i en retning, hvor krisen ikke er så heftig, som den har været. Spørgsmålet er, om vi dybest set ønsker at komme tilbage til ”det gamle”, for det er det, vi taler om, når vi siger ”er vi på vej tilbage”. Hvad er vi så på vej tilbage til? Til det ekstreme overforbrug, hvor mennesker, som ikke har råd til det, får det ene kreditkort efter det andet, og det ene kreditkort betaler det andet kreditkorts renter for at bevare et enormt forbrug. Vi har ikke en verden, hvor der er plads til et enormt ubevidst forbrug, og det er det, vi kommer fra. Så er det virkelig dét, vi ønsker at komme tilbage til? Jeg tror det ikke. Jeg ved, at der er andre indenfor erhvervslivet der siger, at vi aldrig kommer tilbage til ”det gamle”.

Og jeg synes ikke, vi skal ønske det, for det handler bare om, at vi vækster lidt mindre. Det åbner op for en fantastisk snak om hele konceptet ”vækst”. Ønsket om, kravet eller forventningen til, at vi som samfund konstant skal vækste økonomisk. Jeg ved godt, det kan være ekstrem provokerende for nogen. Havde vi det egentlig ikke meget godt i år 2000? Vi havde tag over hovedet og brød på bordet.

I Vesten hvor vi er så ualmindeligt rige ift. resten af verden, hvorfor har vi sådan et enormt ønske om at vækste økonomisk? Prøv at stoppe op et øjeblik – og det gælder os alle sammen indenfor erhvervslivet, det politiske liv, den menige mand på gaden. Hvad går det her ræs ud på? Hvilken vækst vil vi have? Hvilke værdier ønsker vi i det samfund, vi prøver at skabe sammen? Handler livet dybest set om at blive så økonomisk rige som overhovedet muligt? Jeg har svært ved at tro det.

Livet er meget andet end økonomisk vækst, og jeg synes, der er meget andet, som betyder meget meget mere, i hvert fald for mig. Og det kan vi godt projicere ud på samfundet som helhed. For samfundet er trods alt en helhed af en række individer, der skaber samfundet sammen, og derfor skal vi spørge os selv: hvad er det, der virkeligt betyder noget for mig og for os? Og så lade det være fundamentet for det samfund, vi ønsker at bygge.

Det lyder romantisk. Hvad holder os tilbage?
Vi må ikke glemme, at det er os selv, der definerer værdisættet. Det er os selv, der sætter baren i forhold til, hvad vi vil opnå, og hvor vi vil nå hen til. Jeg tror, vi på mange måder skaber vores egen virkelighed. Vi er herre i eget hus, i hvert fald et langt stykke ad vejen. Frygt kan være en meget kraftfuld følelse, og som kan være svær at overvinde, men vi taler ikke nødvendigvis om enten eller her. I relation til måden vi betragter vores værdier på samfundsmæssigt, er det ikke det samme som at sige, at vi skal gå fra hus og hjem, rykke det hele op og have et helt andet liv. Jf. min tidligere pointe, havde vi det ikke meget godt i år 2000? Der var BNP meget meget mindre, end det er i dag. Hvorfor er det, vi hele tiden vil lægge til?

Jeg er med på, at det også åbner op for en større økonomisk diskussion omkring den måde, vi økonomisk og systemisk har indrettet vores samfund med rentesystem osv. Men igen skal vi huske os selv på, at det er os selv, der skaber det her, og det er også os selv, der skal lave det om, hvis ikke det møder vores behov og ønsker. Vi må ikke miste styringen og ansvaret, og på den måde blive et produkt af systemet. Vi mennesker skaber systemerne og indretter samfundet, og det skal vi fortsætte med. Også når noget skal ændres, fordi vi bliver klogere, hvilket vi heldigvis altid gør.

Hvad er jeres succeskriterier udover at vækste på top og bundlinje, har I andre?
Jeg betragter penge som et middel, ikke et mål. I og med at det er et middel for os i 1 People, så er det ikke nogen hemmelighed at en større omsætning, et større 1 People, vil skabe en større positiv forandring for flere mennesker ude i verden. Så det bliver et middel til at opnå et mål, og derfor peger jeg stadigvæk på den traditionelle top og bundline, men ikke som øverste mål, og slet ikke stående alene.

Grundlæggende er vores motivation 100% at hjælpe en masse mennesker, men det kræver en toneangivende virksomhed, og så er vi tilbage til omsætningen og profit igen. En toneangivende virksomhed med en vis størrelse og en vis pondus og med muskler til at kunne handle. Størrelse bliver målt på omsætning og profit. Profitten er med til at generere og opfylde de mål, vi har ude i verden. De 40% vi sender tilbage bliver taget af profitten, så på den måde hænger det hele sammen.

Jeg har også, som nævnt tidligere et lille delmål og motivation, nemlig at vise det generelle erhvervsliv, at det er muligt at bygge sin virksomhed på nogle andre værdier end de traditionelle, og hvor der ikke nødvendigvis behøver at blive gået særlig meget på kompromis med de traditionelle parametre.

Hvordan skaber du succes som social iværksætter?
Formålet handler om ”doing good”. Det er super vigtigt for at få succes. Pointen er at skabe et validt formål som giver mening for en. Hvis formålet er potent nok, så er det med til at drive hele værket, ikke kun for dig, men også for de ansatte.

Det handler om at have de rigtige medarbejdere, den rigtige gruppe, de rigtige mennesker omkring dig. En ting, som Rea og jeg gør rigtigt meget ud af, er, at vi er en stor familie. Vi støtter 100% op omkring hinanden, også udenfor arbejdspladsen. Og en god leder er for mig en, der går forrest.

En der viser vejen, og du kan kun vise vejen ved at gå forrest. En boss i den traditionelle forstand er en, som kun fortæller dig, hvad du skal gøre. Det er en uddøende race, hvis du spørger mig. Hvis du er en inspirerende aktiv leder, så er alle, der er hoppet på toget, villige til at følge dig. Forhåbentlig ikke blindt, det ønsker jeg i hvert fald ikke. De skal tage stilling og selv beslutte om de vil med. Vi følger sammen en bestemt ledestjerne, ikke i form af en person men i form af et formål, og vi gør det som en helhed, en gruppe, som en familie.

5 Game changer tips

Formlen til succes, mener jeg, er det samme uanset, om du er social iværksætter eller mere traditionel iværksætter.

1. Passion: At du brænder for det, du laver, at du ikke kan forestille dig at lave andet. At du er rigtigt placeret og følelsen af, at du kan udfolde alle dine talenter. Det er sådan, du har det, når du laver det, du har passion for.

2. Fokus: Typisk for iværksættere er en jævn strøm af ideer. Evnen til at skære ind til benet og fokusere, trods alle de ideer, der flyder igennem. Det er svært at få succes, når du skyder med spredehagl. Selvom alle dine ideer dybest set kan være rigtig gode.

3. Vedholdenhed: Evnen til at blive ved med at tro på sig selv og projektet, at det du gør, er det rigtige. Selvfølgelig også evnen til at justere og rette ind, hvor det er nødvendigt. Men en grundlæggende og vedblivende tro på sig selv, vil få dig til at blive vedholdende i relationen til projektet, så du bliver ved indtil det lykkes en dag at slå igennem med dit produkt – det du tilbyder verden.

4. Doing good: Hvis du har et oprigtigt ønske om at gøre noget godt for andre mennesker, så er vejen til succes, jeg vil ikke sige sikker, men tæt på. Det er hele min drivkraft og for mig hænger den sammen med passionen. Ønsket om at hjælpe og gøre noget godt, komme med et produkt, et koncept eller en service, som virksomheden kan give til samfundet, lokalt eller globalt. Hos 1 People er det at gøre en forskel konceptet, vores forretningsmodel og drivkraften. At skabe en virksomhed som gør en forskel og bidrager til at skabe en bedre verden for flere mennesker.

5. Inspirér dine medarbejdere. Er du inspirerende overfor dine medarbejdere, så vil de følge dig, og når de følger dig bliver I en gruppe og helhed. Så kan I lægge verden ned. Hvis det bliver påtaget, dvs. hvis det bliver en mental øvelse, så får du ingen med. Hvis du gør det ægte, så er der kun et sted at gøre det fra, og det er fra hjertet. Det er den korteste vej mellem mennesker, og det er dét, du skal tale ud fra. Så kan du tiltrække de rigtige mennesker, præcist de mennesker som ringer på samme tone som dig, og det er dem, du skal have fat i, for det er dem, der vil flytte bjerge sammen med dig.

Kilde: Personligt interview d. 14. Marts, 2014