Om Uffe Elbæk:
Der kan sættes mange titler på Uffe Elbæk: Forfatter, socialpædagog, entreprenør, journalist og politikker. Mest af alt kan han kaldes iværksætter med hjerte, og han har været blandt initiativtagerne til både ”Frontløberne”, Next Stop Sovjet og uddannelsen ”Kaospiloterne”, som han også var rektor for i mange år.
Han var direktør for World Outgames 2009, som også blev valgt til årets event samme år. Uffe Elbæk var i en længere periode aktiv for det Radikale Venstre, og var fra 2011 til 2012 Kulturminister.
Den 27. november 2013 etablerede Uffe Elbæk partiet Alternativet sammen med Rasmus Nordqvist, Niko Grünfeld og Josephine Fock. Ved valget d.18. juni 2015 fik Alternativet 4,8% af stemmerne og ni mandater i Folketinget.
Uffe har skrevet flere bøger, senest Ledelse på kanten. Han sidder i flere danske og internationale bestyrelser, og har gennem årene modtaget flere anerkendelser og priser; bl.a. udnævnelsen til ambassadør for AGF i 1999 og Ridder af Dannebrog i 2001.
Game Changer nominering
Mange forudsagde, at Uffe Elbæk og Alternativet havde dårlige chancer ved seneste valgkamp. Men faktum er, at Uffe Elbæk og Alternativet er her for at blive. De valgte at føre valgkamp på en utraditionel og anderledes måde, hvor deres formål og mission var helt klar og som hele tiden blev bragt i spil. Alternativet arbejder med tre bundlinjer: Miljø, social og økonomisk bæredygtighed – det er der ikke mange andre partier, der gør. Måske er det også derfor, de har fået så stor opbakning. Jeg synes det er inspirerende og forfriskende, når Alternativet med Uffe Elbæk i front taler om, hvad de gerne vil og brænder for. Derfor blev jeg også meget glad, da Uffe besvarede min e-mail med ”Selvfølgelig vil jeg tale med dig!”.
Hvad var din drivkraft og formål da du startede Alternativet op?
”Det var en blanding af nogle helt personlige ting for mig, og en analyse af, hvad er de store udfordringer er i samfundet. En klar analyse af, at der er tre store principielle udfordringer for vores planet og vores civilisation: Klimakrisen, det vi kalder empatikrisen, og det som hedder systemkrisen. De kaldte på et på et politisk svar.”
”Det var en forholdsvis snæver kreds af mennesker for to år tilbage, og vi ville gerne lave en politisk platform, Der lå mange overvejelser omkring på hvilken måde, vi skulle gøre det. Så det var meget velovervejet, da vi offentliggjorde partiet d. 27. november 2013.”
Den måde I kom frem på, var på en måde, hvor folk ikke var i tvivl om, hvad I står for og hvad I vil. Det var anderledes end den måde, vi har set generelt, at politik er blevet leveret på. Var det bevidst? Og hvad lægger bag det valg?
”Det var meget meget bevidst. Jeg har jo startet ting op før. Så jeg brugte al den erfaring, jeg har fået igennem 30 års arbejde; fra at starte Frontløberne op i 80’erne, Kaospiloterne i starten af 90’erne, og World Outgames sidst i 00’erne. Det er tre meget forskellige initiativer. Frontløberne har eksisteret som kulturorganisation i 30 år nu, Kaospiloterne som uddannelsesinstitution og fylder 25 år næste år, Outgames var en meget meget stor international begivenhed i København i 2009, og blev valgt som årets bedste begivenhed det år.”
”Alt sammen handler om at starte noget op fra nul. Så hvordan motiverer du mennesker? Hvordan organiserer du mennesker? Hvordan tager du en idé til virkelighed med alle de indbyggede konflikter, udfordringer, usikkerhed, målrettethed, disciplin, og spontanitet – altså alle de indbyggede paradokser. Hvordan organiserer du det og hvordan leder du det? Jeg skrev en bog tilbage i 2010 der hedder ”Ledelse på kanten”, og det er jo alle de erfaringer vi tog med, da vi skulle lave Alternativet.”
”Hvis du læser det første konceptpapir, som du kan finde inde på Alternativets hjemmeside, som er fra august 2013, og selvom det selvfølgelig er blevet lidt anderledes end det jeg forestillede mig fra start, så kan du alligevel læse og se stringensen i det. Hvad er ideen? Hvad er det for et behov vi adresserer? Både i den store verden, men også i os selv? Hvad er det overordnede formål? Hvad er det for et værdigrundlag vi tager afsæt i? Med al den viden, hvad er det så for et koncept, vi går ud med? Hvad er det for et team der skal til? Hvordan skal vi organisere os? Og hvordan skal vi føre det ud i livet?”
”Det sjove er, at folk i starten slet ikke kunne aflæse hvor stringent det var tænkt, de sagde ”Jamen det her handler om nogle politiske laboratorier, hvor vi skal komme med gode ideer, og så ender det i et eller andet”. De kunne slet ikke aflæse det, fordi de kiggede efter noget andet. De kiggede efter en top/down klassisk partistruktur, og fordi vi har en anden struktur, så kunne de ikke aflæse det, og så noget de ikke forstod. Men indefra vidste vi præcist, hvordan vi havde tænkt os det.”
Når jeg læser bogen ”Ledelse på kanten” så kan jeg fornemme, at du ofte har taget de valg, hvor oddsene har været størst, og hvor mulighederne har været færrest. Hvad skal der til? Hvad driver dig? Og hvad er det som har fået dig til at træffe de valg?
”Det lyder ALT for banalt, men jeg lytter rigtigt godt til mit hjerte. I sidste ende har det altid været hjertet, der har vundet. Og det har nogle gange være nogle følsomme valg, og det har været nogle valg, som også har udfordret mit ego i forhold til, hvad var lettest at gøre og hvad man normalt gør?.”
”Der er to, af det jeg kalder skæbnevalg, i mit liv, som jeg er lykkelig for jeg traf. Fordi det var det eneste rigtige at gøre, men i situationen ville alle nok have gjort det modsatte.”
”Det ene var, da jeg helt tilbage i 1986, hvor jeg havde været igennem en del projektforløb som ledte frem til Frontløberne, men havde også taget en journalistisk uddannelse på journalisthøjskolen i Århus, og havde fået job på Information som freelancer. Et job som udgjorde Århus redaktionen sammen med en kollega, der hedder Marianne Hansen. Jeg skrev også på månedsbladet Press. Det var den perfekte medie-karriemæssige affyringsrampe, hvis man overhovedet havde lyst til at lave noget indenfor danske medier i min optik. Og jeg elskede i princippet det at være journalist, men alligevel valgte jeg Frontløberne. Jeg var alligevel mere glad når jeg gik ind ad baggården til Frontløberne, og det betød mere for mig. Og folk sagde ”Det er da det dummeste, du nogensinde har gjort, her havde du chancen for at komme til at lave det mest interessante sammen med de mest interessante mennesker”. Men ja, jeg valgte Frontløberne, for dybest set så var jeg gladere, og havde det sjovere der.”
”Samme type skæbnevalg kom næsten 30 år senere, da jeg vælger at stoppe som Kulturminister. Jeg kunne sagtens have redet den konflikt af, som jeg stod midt i, fordi jeg vidste jeg havde ret, men jeg vælger kærligheden fremfor min egen karriere. Mit ego råbte og skreg ”Nej lad være lad være, du har jordens fedeste job, og det er dig der skal være Kulturminister i Danmark og bla bla bla”. Men jeg valgte at følge mit hjerte.”
”Man laver jo masser af små skæbnevalg undervejs, men de der to har jo været med til at definere mig, og kom til at definere mit liv. Da jeg valgte Frontløberne, kom jeg til at være Rektor på Kaospiloterne i 15 år. Da jeg stoppede som Kulturminister, betød det, at jeg gik ud af de Radikale og startede Alternativet. Begge valg er defineret af, at jeg fulgte mit hjerte.”
Hvad er det du brænder for at gøre?
”Jeg kan se, at der er en klar rød tråd i alt det, jeg arbejder med, og det er, at jeg ønsker at skabe organisationer og samfund, som giver plads til den enkelte. Den enkelte skal kunne folde sit talent og livsmening ud på højeste meningsfulde måde og niveau. Så uanset om det var Frontløberne, Kaospiloterne, Kulturministeriet eller Alternativet, så har jeg tænkt: Kan det her ikke gøres bedre? Kan vi ikke skabe frihed, højt til loftet, empati og bæredygtige relationer, der gør, at der er meget mere livsglæde og vigtighed tilstede i det vi laver? Så på den måde har jeg noget med at skabe rum for, at noget godt kan ske. Det har jeg gjort hele tiden, uanset hvilken organisation, jeg er gået ind i eller har skabt.”
Hvorfor er det vigtigt at have den plads og skabe det rum til mennesker?
”Fordi det er så fedt at se at liv folder sig ud. Det er det fedeste i hele verden at se folk vokse og kunne meget mere end de regner med.”
Hvem er dine rollemodeller? Hvad inspirerer dig?
”Egentlig vil jeg ikke sige, jeg er inspireret fra nogen - og så vil jeg sige, jeg er inspireret fra mange.”
”Jeg er formet og farvet af dels min opvækst. Det at jeg er født på en højskole, og ind i en højskolefamilie med nogle forældre, der var meget socialt og politisk engageret. Min far er død for mange år siden, men min mor lever stadigvæk og er en heftig dame. Hun er 90 år nu og alligevel er hun stadigvæk så meget til stede. Den der livskraft er imponerende. Så er jeg formet af, at jeg var 14 år i 1968, jeg var 16 i 1970, så derfor er jeg sådan en rigtig 70’er dreng med tro på, at man virkelig kan lave verden fuldstændig om. Jeg er vokset op i kollektiver og har boet i kollektiver. Jeg forstår hvad kollektivet kan, når det er bedst, men også når det er værst; ”Lemminge-tænkning” og sådan noget, men en enorm styrke, når vi gør noget sammen.”
”Og så har jeg, i kraft af mit arbejde, mødt nogle fuldstændig fantastiske mennesker og personligheder. Det er et kæmpe privilegium at arbejde sammen med dybt engagerede mennesker, altid. Som virkelig vil noget. De siger hvad de mener, og siger ”Skal vi ikke gøre det?” Også imod all odds. Og det har selvfølgelig holdt mig i gang og gjort mig endnu bedre. Og så har jeg mødt mennesker, som også har vist mig niveauet - og hvor klar du kan være, hvis du virkelig er klar. Det kunne være Anita Roddick, som grundlagde Bodyshop, eller Dee Hock som skabte Visa Card International eller Erik Rasmussen på Ugebrevet Mandag morgen. Nogle mennesker som virkelig – virkelig tænker og handler meget meget præcist og samtidig er sjove. Humor er helt afgørende for mig.”
Hvordan påvirker din baggrund din ageren og dine beslutninger?
”Det betyder jo, at jeg synes, at intet er umuligt og alt kun et telefonopkald væk. Så selvfølgelig kan vi ringe til vedkommende, selvfølgelig kan vi gøre det her. Det betyder ikke, at det er let, det kan også godt være der er tilbagefald, der er konflikter og der er kriser – men hvis du vil det, så kan du gøre det!”
3 Game Changer tips
1. Hvem er din makker?
Du skal finde nogle gode legekammerater. Hvis du har en god idé, så gå ikke alene med den. Sørg for, at der er nogle, som også kan få ejerskab til den og erobre den, fordi du kan ikke gøre noget alene. Du skal gøre noget sammen med andre, også fordi der er dage, hvor det er regnvejr, og banken siger nej og I kan ikke få det lokale, I havde håbet på eller der er ikke nogle kunder til det I gerne vil sælge, eller der er ikke opbakning til det forslag I kommer med. Der er nok, der siger nej, der er rigtigt mange, der siger nej – og for at kunne klare det, så er det vigtigt, at du er flere end dig selv. Det er også en god tester på, om du faktisk er i stand til at motivere andre, og hvis du ikke kan det, hvorfor tror du så overhovedet din idé har en relevans, hvis du ikke engang kan få nogen til at arbejde sammen med dig?
2. Hvorfor er det egentlig, du gør det, som du gør?
Ikke blot fordi der er et behov ude i den store verden, men hvorfor er det, du gør det for dig selv? Hvad er din indre motivation, for at kaste dig ud i det her? Hvad er det, du vil lære? Hvem er det du har lyst til at møde? Hvad er det du gerne vil blive bedre til, uagtet om det her lykkes eller ej? Hvorfor er det du gør det? Og en kickstarter til den afklaring er tit: Hvad er det, jeg gerne vil blive bedre til? eller: Hvad er det jeg gerne vil lære?
3. Lær af dine fejl
Du kommer altid til at begå fejl, og det bliver du ved med uanset hvor gammel og garvet du er, så kommer du til at lave fejl. Dee Hock har givet mig det bedste råd, jeg nogensinde har fået og det er: ”Det er i orden at lave fejl under disse 4 omstændigheder”:
1. At du kan identificerer fejlen
2. Du tager ejerskab og ansvar for det, der er dit
3. Du lærer af det
4. Du gør det ikke igen.
Kilde: Interview 30. September 2015