Sådan hjælper du en stresset kollega
Jeg sidder på cafe med et par gode venner. Den ene fortæller mig, hvordan han i den seneste tid har oplevet uregelmæssig hjertebanken. Han ved det godt, det er ikke et godt tegn, og han har da også booket ferie … om et par måneder. Han skal bare liiige igennem de næste par måneder, så kan han tage den med ro. ”Så må vi bare håbe du er her om et par måneder,” siger jeg.
Jeg sidder på cafe med et par gode venner. Den ene fortæller mig, hvordan han i den seneste tid har oplevet uregelmæssig hjertebanken. Han ved det godt, det er ikke et godt tegn, og han har da også booket ferie … om et par måneder. Han skal bare liiige igennem de næste par måneder, så kan han tage den med ro. ”Så må vi bare håbe du er her om et par måneder, siger jeg”.
Måske kan du genkende det? Du kender en, som er stresset, og selvom du har sagt det, måske flere gange, så fortsætter de i samme spor. De skal bare liiige … Det er super frustrerende, når man kan se at en ven, partner eller kollega er på vej ned at stressruten, og skal man tro på WHO, så er vi slet ikke peaket hvad det angår. Lige nu er 10-12% af Danmarks arbejdsstyrke så stressede, at de har brug for hjælp. Men hvordan hjælper man?
”Jeg er ikke stresset!”
En af udfordringerne med stress er, at den stressede er ofte "the last to know", simpelthen fordi at selverkendelsen forsvinder, når stressen sætter ind. Så selvom du tager fat i dem, vil de højst sandsynligt svare i stil med ”Jeg har bare travlt” eller give dig en anden undskyldning og retfærdiggøre, at de bliver nød til at fortsætte.
Som stresset kan det godt være, at man inderst inde ved, at man er stresset og burde trække stikket, men hvis man gør, vil man føle sig som en total fiasko, fordi man ikke kunne klare presset.
Det er de stærke der bliver stressede
Det er en myte, at det er de svage, der bliver stressede. Tværtimod. Det er dem, der er for stærke for længe, dem som ignorerer og overhører kroppens signaler, fordi der lige er noget, de skal. Stress kan ikke kategoriseres til intelligensniveau, organisatorisk niveau, faggruppe eller køn. Stress kan ramme alle, hvis de ”rette” betingelser er til stedet.
For mange opgaver
Det kan være svært at sætte ord på, hvad årsagen til stress er. Det nemmeste er at sige ”for mange opgaver”, men det er sjældent antallet af arbejdsopgaver, som er problemet. Vag og utydelig ledelse, dårlig stemning i teamet eller på arbejdspladsen, mangel på struktur og ledelse, usikkerhed, mangel på levering fra bidragsydere eller uinspirerende arbejdsopgaver kan alle være årsager, som gør det svært at arbejde effektivt. De vil alle kunne camoufleres som ”For meget arbejde”, og er du stresset kan næsten ingen opgaver føles som alt for mange.
Forventningsafstemning
Tid er vores kostbareste ressource. Alle vil gerne have mere tid, men ingen kan få mere end de 24 timer i døgnet. Spørgsmålet er, hvad vi bruger vores kostbare tid på. Måske er udfordringen ikke tiden, men det vi gerne vil nå i den tid, vi har. Prioritering og forventningsafstemning er vigtige værktøjer i en verden, hvor vi må erkende, at vi aldrig når til bunds i bunken af arbejde.
Så et frø og tilbyd den rette hjælp
Som ven, kollega og partner kan du så et frø hos den stressede. Du kan fortælle om de forskelle i adfærd du oplever og spørge ind, du kan være et spejl. Du kan anbefale en stresscoach, men reelt er der ikke meget mere du kan gøre. Du kan hive hesten hen til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Som leder kan du bede personen ”venligt” om at deltage i et forløb hos en stresscoach, du kan fritage personen fra opgaver og ansvar, og du kan hjælpe dem med at prioritere og forventningsafstemning, men forvent ikke tager imod med kyshånd. De er jo ikke stressede.
Stress er et fælles ansvar
Selvom stress rammer individuelt, så er det et fællesansvar. Når man skal finde årsagen til stress, skal man ikke kun kigge på den stressede, men også den stressedes miljø. Udfordringen skal løses i samarbejde på arbejdspladsen. Stress er et tegn på at noget ikke fungere, så find ud af, hvad der skal til, for at processen kan fungere bedre – for alle.
Første skridt er at acceptere, at stress kan ramme alle. Der skal være åbenhed på arbejdspladsen til at kunne tale om, når vi til tider er udfordrede og pressede, ellers får vi aldrig knækket kurven! Vi må anerkende problemet, før vi kan hjælpe hinanden og løse det.
Sådan booster du effektiviteten med op til 30%
Gallup lavede i 2013 en stor verdensomspændende rapport ”State of the workplace”, hvor det viste sig at i Danmark er 21% engagerede i deres job, 69% er ikke engagerede og 10% er aktivt uengagerede. Det betyder faktisk at 8 ud af 10 bruger det meste af deres vågne tid på at lave noget de ikke har lyst til, på et sted de ikke har lyst til at være.
Gallup lavede i 2013 en stor verdensomspændende rapport ”State of the workplace”, hvor det viste sig at i Danmark er 21% engagerede i deres job, 69% er ikke engagerede og 10% er aktivt uengagerede. Det betyder faktisk at 8 ud af 10 bruger det meste af deres vågne tid på at lave noget de ikke har lyst til, på et sted de ikke har lyst til at være.
Det siger næsten sig selv, men nyere forskning dokumenterer, at glade og engagerede medarbejdere er 31% mere effektive end ikke engagerede eller direkte uengagerede medarbejdere.
Gallups undersøgelse viser også en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og stigningen af kunder.
Mangel på trivsel har faktisk en større konsekvens, end de fleste lige regner med. Mange virksomheder har en stresspolitik og en strategi for at håndtere stress i virksomheden eller hos en medarbejder. Men blot fordi virksomheden er fri for stress, betyder det ikke, at medarbejderne trives, er engagerede og motiverede i deres arbejde.
Selvom det er medarbejderne, som i mange tilfælde, er virksomhedens vigtigste ressource, har mange virksomheder og ledere har ikke taget aktiv stilling til, hvordan de gerne vil sikre deres medarbejders trivsel og engagement. Og det er på trods af, at stressstatistikken er stadigt stigende og mange må melde sig syge med stress.
Og selvom fravær af stress, ikke nødvendigvis giver trivsel, så giver trivsel og engagement, fravær af stress.
Så det kan betale sig at fokusere på at få eller fastholde trivsel og engagement, før det forsvinder og stress bliver det store fokus. Det er både nemmere og sjovere, og meget meget billigere på den lange bane.
En af de måder man kan arbejde med og fokusere på at fastholde engagement og trivsel hos medarbejderne er at udarbejde et trivselsmanifest – som selvfølgelig skal efterleves.
Hvorfor en trivselsmanifest?
En trivselsmanifest er til stor fordel for virksomheden. Det giver en klar retning og forståelse for, hvordan virksomheden sikrer medarbejdernes engagement og trivsel. Det signalere både for medarbejderen, lederen og dem som ikke er blevet ansat endnu, at her er en virksomhed, som har styr på det, har tænkt over det og værdsætter de mennesker de ansætter. Det signalerer at her er en ambitiøs virksomhed, som tager opgaven alvorligt, og ved hvad der skal til.
Hvad skal en trivselsmanifest indeholde?
Et trivselsmanifestbør som minimum indeholder følgende elementer:
- Hvad gør I for at sikre, at jeres medarbejdere trives?
- Hvordan sikrer I fokus på medarbejderens trivsel og engagement?
- Hvordan lærer I lederne at motivere og engagere medarbejderne og sikre deres trivsel?
- Hvordan følger I op på medarbejderanalysen?
- Hvordan sikrer I at trivselsniveauet fastholdes og udvikles?
- Hvordan ved I om medarbejderne trives?
- Hvad gør I når I opdager en medarbejder ikke trives?
- Hvem kan en medarbejder henvende sig til, hvis de ikke trives?
- Hvilken hjælp kan medarbejderen få, hvis de mistrives?
Har I et trivselsmanifest i din virksomhed? Hvorfor og hvorfor ikke?
PS: Hvis du gerne vil sætte fokus på trivsel i din virksomhed, så kontakt mig og få en indledende snak om, hvad du specifikt kan gøre i din virksomhed, så du kan skabe mere engagement og sidst men ikke mindst, mere effektivitet og bedre bundlinje.