You make me smile

I USA fejrer de Thanksgiving i november. Det er en tradition fra gamle dage, hvor man fejrede høsten og gav udtryk for sin taknemmelighed. Jeg kan godt li' konceptet af Thanksgiving, og jeg synes egentlig, at taknemmelig burde fylde mere i vores hverdag. Taknemmelighed er ikke blot en høflig gestus; for det gør os både sundere og lykkeligere. Taknemmelighed er også en følelse, og hvis man lader følelsen af taknemmelighed fylde mere i sit liv, så vil det have en direkte effekt på din tilfredshed med livet, vitalitet, selvværd, optimisme, håb, empati og skaber bedre relationer! Utaknemmelighed er koblet til angst, depression, misundelse, materialisme og ensomhed.

Har du fokus på hullerne eller osten?
Nogen siger, at det man har fokus på, får man mere af. Hvis man har fokus på alt det, som ikke virker, ikke fungere, det der ikke kan lade sig gøre, og det man ikke har, ja så har man fokus på hullerne i stedet for osten. Hvis man i stedet fokuserer på det, som er muligt, det der fungere, det som kan lade sig gøre, og det som man har, ja så vil man føle sig mere beriget og opleve langt større tilfredshed og følelse af lykke i sit liv.

You make me smile
En af de ting jeg har besluttet at gøre, for at få mere taknemmelighed ind i mit liv, er at sende et stort postkort (se billede) til mennesker, jeg møder på min vej, som har fået mig til at smile. Min intention er at sende et om ugen. Jeg synes det er vigtigt at vise andre, at de har gjort en positiv forskel på mig i mit liv. Det tror jeg verden bliver et bedre sted af, men i virkeligheden er det ikke så meget for andres skyld, at jeg sender taknemmelighed afsted, men nærmere min egen. Følelsen af taknemmelighed er i høj grad noget, der forgår inde i os selv mere end det er sammen med andre.

Øv dig i at være taknemmelig
Hvis du godt kunne tænke dig at indarbejde mere taknemmelighed i dit liv, og ikke har lyst til at sende postkort til hele verden, så kommer her en øvelse, som jeg synes fungerer rigtig godt, og som man kan gøre alene. Hvis du laver denne øvelse, hver aften i 30 dage, så vil du med garanti opleve en markant positiv forandring i forhold til, hvordan du oplever dit liv.

Er du klar? Her kommer den!

Hver aften inden du går i seng, skal du svare på følgende spørgsmål:
Hvilke tre ting er jeg taknemmelig for i dag?

Det kan f.eks. være noget du har oplevet, noget du har eller noget andre har gjort for dig. Jeg vil foreslå at du skriver det ned, så du ikke gentager dig selv fra dag til dag. Vær specifik i dine eksempler, og når du finder dine eksempler, så stop op og mærk følelsen af taknemmelighed. Det er ikke en mental øvelse.

Mine eksempler for i dag kunne være:
1: Jeg er taknemmelig over at min yogalærer ændrede programmet og lavede gentle yoga, så jeg fik den grounding og nærvær jeg havde brug for.
2: Jeg er taknemmelig for at jeg fik afsluttet min bog om at modtage kritik, så den er klar til korrekturlæsning.
3: Så er jeg faktisk utrolig taknemmelig for, at du læser mine nyhedsbreve. Det betyder faktisk mere end du tror! TAK!

Giv dig selv en mulighed for at nyde både de små og store fantastiske ting, som allerede befinder dig i dit liv, og november er bare sådan et godt tidspunkt at starte på.

Ha' en skøn november!

Kærlig hilsen
Maj

#METOO

”Saml benene, det lugter” var kommentaren. Jeg glemmer det ikke sådan lige med det samme.

Min eks og jeg var lige ankommet hos nogle bekendte. Vi sad på terrassen og fik os en velkomstøl. Der var god stemning, og børnene var der også. Den yngste var ved at vise mig deres nye kaninbur, og den ældste sad på stolen ved siden af sin far med let spredte ben, som man nu sidder og hænger, når man ikke helt kan nå jorden. Hun var vel omkring 9 år på det tidspunkt. ”Saml benene, det lugter” kom det fra faren. Godt nok sagt i sjov, og der blev også grinet af faren – men fordi det er sagt i sjov, gør det ikke mindre ondt.

Lige nu spreder #metoo sig på de sociale medier, som er en kampagne, der har fokus på overgreb voldtægt og seksuelle krænkelser. Piger, kvinder og nogle mænd står frem med deres historier om, hvordan de er blevet krænket seksuelt. Det kommer i kølvandet af Harvey Weinstein skandalen og Taylor Swift, som hev tidligere radiohost og DJ David Mueller i retten fordi han havde gramset på hende under en meet'n greet. Hun sagsøgte ham for $1, som en principiel sag, og vandt. 

Der er mange fortællinger, og mange af dem er vilde, så vilde at de giver en kvalme og får adrenalinen helt op at køre, når man læser dem.
 
Da jeg så #metoo første gang, fik det virkelig min indre Google på arbejde. Er jeg nogensinde blevet overgrebet og seksuelt krænket? Og hvor ligger bagatelgrænsen for, hvad man kan kalde en seksuel krænkelse? Hvis ovennævnte kommentar var blevet sagt fra en voksen mand til en voksen kvinde, ville det så have været en bagatel? Alle er jo nogens datter eller søn.

Måske er det med det her, som det er med knuste vinder. I 1993 iværksatte New Yorks borgmester, Rudy Giuliani, en omfattende kampagne og slog ned på vandalisme, uorden og antisocial opførsel for at forhindre omfattende forfald og grov kriminalitet.
 
Broken windows theory er en kiminologisk teori om den virkning, som små forbrydelser har på det omkringliggende samfund. Tanken bag teorien er, at selv mindre forbrydelser, der i princippet er uden større betydning, som f.eks. en knust rude, hurtigt vil medføre et forfald, der bidrager til at legitimere andre former for kriminalitet og dermed undergraver vores normer og sikkerhed. Det, som før ikke var normalt, bliver nu normalt.
 
Er det også sådan med vores sprog og opførsel? Når vi tillader, hvad der kan syne som bagateller, medfører det så også en ændret norm i, hvad vi finder acceptabelt, når det gælder seksuelle krænkelser og overgreb?
 
Jeg har ikke svaret, men jeg håber at mine tanker, har givet dig lidt stof til efter tanke. Jeg ved godt, at dette nyhedsbrev falder lidt udenfor kategori, men så alligevel ikke. Mange overgreb og krænkelser foregår på arbejdspladsen. Husk, at det du siger og gør, har en effekt på dem omkring dig og den verden vi lever i, så vær rollemodel for noget godt.
 

Tak fordi du læste med.


Kærlig hilsen
Maj

Hvordan laver man noget, som varer evigt?

Hvordan undgår man at blive en døgnflue? At det man laver ikke bare bliver et stort reklamestunt, og så dør ligeså snart at marketingsbudgettet er brugt op? Hvordan sikrer man, at det man laver, varer ved? At det bliver et mere end et øjeblik, men en langstrakt succes, som eftertiden vil huske?

Det er det emne Jay Shetty og forfatter Ryan Holiday taler om i denne video, og det er ret interessant. Der er nogle gode tips og ting man kan have i baghovedet. Denne henvender sig især til kreative mennesker, mennesker der selv skaber/udvikler noget, men jeg tænker pointerne gælder for alle. For i virkeligheden er vi alle skabere af stort og småt, og det kan være de mindste ting, som kan være de mest værdifulde. Du kan høre hvorfor i videoen.

Ryan Holiday har skrevet bogen Perennial Seller, som du kan købe online, da den ikke er oversat til dansk. Den er helt klart læseværdig, og den er på min liste over bøger, som jeg skal læse.

Måske er det også noget for dig?

Kærlig hilsen
Maj

PS: Hvis du er interesseret i Perennial Seller af Ryan Holiday, så kan du købe bogen på Saxo.

Den nemmeste vej til overskud på bundlinjen

Mange virksomheder har stadig større fokus på bundlinjen, effektivitet og udnyttelse af ressourcerne. Men måske skulle de skifte fokus til andet end penge!

Tit og ofte glemmer de, hvem som skal levere varen, og i dag er medarbejderne oftest virksomhedens største og dyreste ressource. Mennesker er ikke maskiner, men som maskiner skal de vedligeholdes og ”smøres”, så de kan holde på den lange bane.

En nedbrændt medarbejder er ikke blot en spildt ressource, de koster også både på sygeforløb, overbelastning af de tilbageværende kollegaer, men også på manglende profit. Så der er al mulig grund til, at sikre at medarbejderne trives og har det godt. 

En af årsager til, at vi mennesker går på arbejde, og at arbejde har en berettigelse er, at vi gerne vil være del af en flok. Vi mennesker er sociale dyr af natur, og moder natur har givet os den gave, at når vi oplever mest mening og tilfredshed med livet, så er det, når vi gør noget for andre – ikke for deres skyld, men for vores skyld.

Nyere forskning har vist, at mennesker, der er bevidste om deres højere formål, alle følte at de havde en retning, som de arbejdede hen i mod, og som gav dem et højt niveau af trivsel og glæde. Her taler vi om mennesker i alle aldre, fra skoleeleven til pensionisten. Forskningen har også vist, at mennesker med deres formål bevidst, lever længere og er sundere, da meningsfuldhed hæmmer stress og depression.

Formålet kan defineres som en retning i livet, som virkelig betyder noget, og som bidrager produktivt til verden, en sag som er større end den enkelte.

Formålet i en virksomhed handler om, virksomhedens eksistensberettigelse, altså hvorfor virksomheden er i business. Det er ikke det virksomheden laver og producerer, eller hvordan de gør det, men hvorfor de laver det de laver? Hvad er motivationen? Hvilken sag bidrager man til, som er større end virksomheden selv? Hvad er det, virksomheden gerne vil opnå og bidrage med? Og hvilken værdi vil de gerne skabe med deres produkter, varer og ydelser? Det er den følelsesmæssige motivation for at drive en virksomhed.

Klar retning og klar kommunikation
Med formålet forrest, giver det medarbejderne en klar retning og kurs, og dermed en klarer kommunikation, når alle ved, hvad opgaven er og hvorfor. Det er ligesom at sætte retningen syd. Og målet er, at vi skal nå Frankrig. Det betyder at der er mange forskellige veje, smutveje og omveje, men retningen er fast.

Gør beslutninger nemmere
Er formålet at udfordre status quo, så kan man ikke gå med det sikre og kendte valg. Er formålet at gøre verden bæredygtig, så kan man ikke smide sit affald ud af vinduet. Når formålet er klart, giver mange beslutninger sig selv. Det betyder ikke beslutningerne altid er nemme, men det afgør måden hvorpå vi løser vores udfordringer, og bevæger os frem. Det stiller krav til, at det vi siger, er det vi gør.

Samler teamet
Det engelske fodboldmagasin FourFourTwo har lavet en anonym undersøgelse blandt 100 spillere fra de bedste engelske og skotske fodboldrækker. Undersøgelsen viste at 23% af spillerne ikke har noget imod, at holdet taber, bare de selv spiller godt. 54% mener at klubloyalitet er et forældet begreb. Gad vide hvordan det ser ud i erhvervslivet og i din virksomhed? Når du sætter formålet forrest, vender du alle medarbejdere mod samme sag. Du løfter deres blik og fokus mod noget, som er større end dem selv.

Nedsætter konflikter
Når folk har forskellige mål, og det er deres fokus, så arbejder mennesker hovedsagligt for sig selv. Når formålet står foran målet, så er bliver det vigtigere end målet. Dermed skabes en naturlig ramme for at finde bedre løsninger. Fokus bliver formålet, frem for at nogle når deres mål og andre ikke gør. Alle har forskellige opgaver og mål på vejen, men tvivler og konflikter bliver elimineret, når rammen er sat, og alle ved, hvilken retning og hvorfor.

De rigtige medarbejder på teamet
Nogle gange kan man godt tro, at man er på den forkerte strategi. Men det kan ligeså godt være, at det er fordi, strategien bliver implementeret dårligt af de forkerte mennesker. Hvis du ikke har de rigtige medarbejdere ansat, der vil det du vil, brænder for det du brænder for, så kommer du ikke det rigtige sted hen og når dine mål. Når du har formålet forrest, gør du det helt klart fra start, hvor du gerne hen vil og hvorfor. Dermed sikrer du, at de rigtige mennesker kommer med ”bussen”, og dem som vil noget andet, bliver ved stoppestedet.

Skaber motiverende leadership
Ledere og mennesker, som inspirerer os, taler og handler alle på samme måde. Før de taler om hvad der skal gøres og hvordan, så taler de om hvorfor! Hvad er det for en sag, og hvorfor er den vigtig. Steve Jobs var en mester i dette. Han talte altid om at ændre status quo, før han talte om sine produkter. Der er mange passionerede medarbejdere på de danske arbejdspladser. Når de hører, hvorfor du er, hvor du er, hvor du gerne vil hen, så begynder de også og tænke over, hvorfor de er hvor de er, og hvis det du vil giver mening, vokser engagementet og så følger de efter.

Bedre medarbejder branding
Formålet er en absolut topscorer, når det gælder om at tiltrække de bedste medarbejdere, som er målrettede, dygtige og eftertragtede. Når du signalerer klart og tydeligt, hvad det er for en mission I er ude på og hvorfor, så I får de rigtige mennesker på den lange bane. Husk det er meget nemmere at tillære kompetencer, end at få mennesker med de rigtige værdier, der brænder for det I brænder for – det kan man ikke gå på kursus i.

Bedre trivsel
Meningsfuldhed er et af de vigtigste punkter, når det handler om at skabe trivsel hos et menneske. Formålet er rammen, som gør arbejdet meningsfuldt. Ved man hvorfor man laver en opgave, så bliver det man gør meningsfuldt, og dermed gør man sig mere umage. Følelsen af at gøre en forskel og skabe værdi, påvirker selvværd og selvtillid, og får en til at føle sig værdifuld og betydningsfuld. Det påvirker ikke blot arbejdet i virksomheden, men også den måde man er i virksomheden på.

Højere produktivitet og effektivitet
Ifølge McKinsey er meningsgivelse muligvis den faktor, hvor der lige nu, er størst uudnyttet potentiale hos de fleste virksomheder. De har lavet research der viser, at arbejde med meningsgivelse, giver mulighed for at forbedre produktiviteten op til 5 gange. Meningsgivelse skaber fokus, effektivitet, motivation og energi. Formålet er det, som afgør, om man går på arbejde for at arbejde for en sag, eller blot for at betale huslejen.

Formindsker stress og sygdomme
Seneste forskning viser, at meningsgivelse er direkte relateret til et menneskes trivsel. Man har igennem de sidste 15 år fundet ud af at formål og depression er nogenlunde omvendt proportionelle og at formål og trivsel er positivt relateret. Når man gør noget, som man synes opleves meningsfuldt, når vi føler os stolte over det vi gør, og når vi oplever anerkendelse fra dem, som er vigtige for os, så udskilles der henholdsvis oxytocin og serotonin, som hæmmer og nedsætter stress, men som også gør, at vi binder os mennesker stærkere sammen, og gør at vi føler os ansvarlige overfor hinanden.

Der er ingen tvivl om, at alle virksomheder kan få stor værdi af, at blive bevidst om og sætte deres deres formål forrest, både menneskeligt og økonomisk.

Kontakt mig og book et uforpligtende møde, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan du kan øge din bundlinje med formålet forrest.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du vil få inspiration til at perspektivere din ledelse direkte i din inbox. Jeg lover dig jeg ikke spammer, og kun skriver, når jeg har noget på hjertet, jeg synes du kan få glæde af. TILMELD DIG NU

Det vi måler har vi fokus på!

Jeg så et program, som handlede om, hvordan vi mennesker har skabt storbyen. Med øje for effektivitet og velstand, har vi indrettet vores byer efter bilerne, og ikke vores menneskelige behov. I mange år havde man kun trafikken, for at gøre trafikken bedre og gøre det nemmere for os at komme fra A-B, når A og B flytter sig længere væk fra hinanden. I farten glemte vi alt om livskvalitet, bæredygtighed og menneskevenlighed. Det er sket overalt i verden, og vi har gjort det både her i København, New York, og i Beijing er de  godt i gang.

Men det er ikke trafikken og det at skabe effektiv transport der skaber liv. Det har det aldrig været, og vil heller aldrig blive det i fremtiden. Vi er blevet vores egen største udfordring, og skabt et miljø, som vi som mennesker ikke trives i, nemlig et liv, hvor de naturlige mødesteder er forsvundet.

Det var først da man begyndte at måle fodgængeres oplevelse af byen, at der blev skabt rum til at kunne mødes. I København blev til en gågade, i Nyhavn blev bilerne udelukket og Rådhuspladsen gik fra at være et trafikknudepunkt til en plads for mennesker og liv.

Mange steder i verden tænker man nu i, hvordan man kan skabe liv i byen. Vi er gået fra at tænke udelukkende på at trafikken skal køre, at vi skal være effektive, at vi skal optimere vores tid – til nu at have fokus på, hvor kan vi mødes og være sammen, bæredygtighed og at skabe det liv, som vi mennesker gerne vil have og har brug for.

Hvis man overførte dette til erhvervslivet. Så må man gøre sig nogle tanker om, om den måde man driver forretning på, passer til os mennesker? Måske var det tid til at begynde at måle andet end effektivitet og profit, men også den menneskelige bundlinje, på trivsel og hvad er det for et arbejdsliv, vi mennesker gerne vil have. Er vi her også blevet vores egen største udfordring?

Heldigvis er der flere og flere virksomheder der går i den retning. I stedet for udelukkende at have fokus på effektivitet, og om hvordan vi kan optimere og adskille – er de begyndt at tænke på fællesskab, hvordan vi kan få det bedste ud af at være sammen, og være sammen om noget der giver mening.

Fordi det er trods alt det vi som mennesker lever af i den sidste ende. Og det er alle de oplevelser vi i sidste ende værdsætter og tager med os når tjekker ud.

Tænk lige over det!