Hvor stor er din FUCK-dig konto?

”Der er jo regninger der skal betales og der skal mad på bordet” er ofte det største argument, som jeg hører fra folk, som står i ”særlige” situationer.

Hvad er så en “særlig” situation? Måske gør jobbet dig syg, og du burde sige op. Måske vil du gerne tage et år fri og rejse ud i verden. Måske vil du gerne springe ud som selvstændig for en idé, som du virkelig tror på. Måske vil du gerne læse på universitetet i en alder af 40 og skifte karrierespor.

Når vi står i en ”særlig situation”, så kan det være svært at tage det nødvendige skridt, især hvis det påvirker den daglige økonomi. Og ja, uanset om du bor alene eller sammen med andre, så har vi alle nogle omkostninger, der skal dækkes.

Nogle gange kan beslutningen være enkel, når smerten ved at blive, overstiger frygten for at hoppe ud i det usikre. Men jeg oplever ofte, at frygten for usikkerheden er større og derfor bider de  smerten i sig, og så bruger de det økonomiske argument som undskyldning i stedet. Nogle gange kræver det lidt startkapital at investere i sin fremtid, og det er her Fuck-dig kontoen har sin berettigelse.

En ”fuck-dig konto” er en buffer, en sum penge, som du har reserveret til ”særlige situationer”. En sum penge, som giver dig friheden til at følge dit hjerte, træffe det ”rigtige” valg for dig og dine, så det ikke bliver den økonomiske faktor, som holder dig tilbage og afgør dine valg.

”Det er jo bare en opsparing” vil nogle kloge mennesker sige. Jeg kender utroligt mange mennesker, for hvem opsparing er noget, der er hensat til, når de bliver gamle. De føler ikke, at de kan bruge af den nu. Derfor er det vigtigt at have en pulje penge til rådighed, som kan dække dine nødvendige omkostninger i en periode, og som du er villig til at bruge af, mens du er ung.

Måske skal du blot have konverteret noget af din eksisterende opsparing til en ”Fuck-dig” konto, så du har friheden til at tage de ”rigtige” beslutninger og leve et godt liv her og nu, og ikke først når du bliver gammel.

Med kærlig hilsen

Din personlige rådgiver fra Hjertebanken

Mere søvn giver bedre resultater

Søvn er en af de mest undervurderede ting i vores liv, som vi generelt set ikke tillægger den værdi, som vi burde. Vi har jo kun 24 timer til at nå alt det vi gerne vil, og ”vi kan sove når vi bliver gamle”. Søvnen bliver ofte den tid, vi skærer i, når vi gerne vil nå mere – men faktisk har det lige den modsatte effekt. Når vi ikke har fået nok søvn bliver vi mindre produktive i de timer vi er vågne, så selvom vi bruger flere timer på arbejdet, så får vi bare lavet mindre.

Mange tænker, at søvnen er ”spild af tid”, men der sker faktisk utroligt mange vigtige ting mens vi sover. Der foregår blandt andet en masse neurologiske aktiviteter, hjernen bliver gennemskyllet og renset for affaldsstoffer, søvnen styrker og forbedre hukommelsen og de kognitive processer. Faktisk vil den rette mængde søvn forbedre hvert eneste sekund i vores vågne liv.[1]

Allerede efter en kort periode med søvnproblemer, begynder det at have en kraftig påvirkning af din dagligdag. Effekten af dårlig eller mangel på søvn er enorm. Det giver større risiko for diabetes 2, hjerte- karsygdomme, blodpropper, overvægt, stress, angst og depression. Søvnmangel er forbundet med, især for kvinder, større psykologisk ustabilitet og større følelse af fjendtlighed, depression og vrede[2].

Søvnmangel går også ud over vores mentale og sociale evner. Vi får svære ved at koncentrerer os, vi bliver følelsesmæssige ustabile, hukommelsen svigter, vores evne til at løse problemer bliver udfordret, vi bliver mere fraværende og mister hurtigere temperamentet.

På blot to uger med seks timers søvn pr. nat, bliver vores performance nedsat til samme niveau som en, der ikke har sovet i 24 timer. Det er ikke for sjov at frarøvelse af søvn er en brugt toturmetode.

Får du nok søvn?

Største delen af den voksne befolkning i Danmark får ikke nok søvn. De fleste har brug for 7-9 timers søvn hver nat. Og ja, der er et par procenter, som grundet genetiske udsving, kan nøjes med mindre, men for 95% af befolkningen så de have 7-9 timer. Det vigtige er, at du finder ud af, hvor meget du skal have for at fungere godt. For de fleste er det flere timer end de regner med.

Smart phones er ikke smarte, når du skal sove

En af grundende til, at vi oplever dårlig søvn er, at vi fylder soveværelset og sovetiden med lysende og blinkende apparater som TV, alarmklokker, tablets og telefoner, så vi kan være ”på”, tjekke mails og SMS, binge watche serier etc., men det giver virkelige dårlige betingelser for at geare ned. De aktiverer alle hjernen, og deres blå lys signalerer til hjernen, at den ikke skal sove ­– tværtimod.

Ligesom børn har godt af faste sengetider, så har voksne det også. Hvis du går i seng på samme tidspunkt hver aften, så vil du efter en periode vågne op på samme tid hver morgen, fordi din krop vil indstille sig. Når du har regelmæssige sovetider, så har kroppen også nemmere ved at indstille sig på at den skal sove. Så falder du nemmere i søvn.

Den sidste time før sovetid, er det en god idé at ”tulle” lidt rundt, lytte til radio eller stille musik, læse en bog og i den dur. Så hjælper du kroppen på vej til en god nat søvn.

Så er der vel ikke meget andet at sige end …

God nat og sov godt!

Kh Maj

PS: Jeg kan anbefale at læse Ariana Huffington’s bog “Søvnrevolutionen”. Så får du de tørre fakta om søvn, og hvad manglen på god søvn gør ved dig. Du kan købe den her.
.

.
.
.

.

.

.

[1] The Sleep Revolution – transforming your life, one night at a time, Arianna Huffington (WH Allen, Penguin Random House, 2016)

[2] Edward Suarez from Duke Medical Center. The Sleep Revolution – transforming your life, one night at a time, Arianna Huffington (WH Allen, Penguin Random House, 2016.

Derfor smager sandwich modellen ikke særlig godt!

Du har sikkert, lige som jeg, ofte mødt Sandwich Modellen eller Hamburger Modellen når du skulle have feedback. Det er stadig en meget brugt model, men er den nu også så god, som den blev kendt for at være?

På en af mine tidligere arbejdspladser, havde jeg en chef, som ofte brugte noget lign. Han startede altid med ros, og så ventede man bare på, at han sagde ”men …”. Det satte en fed streg over alt det positive, han lige havde sagt før ”men”.

Argumenterne for at bruge sandwichmodellen har været, at det bliver nemmere at ”spise” kritikken, når det er pakket ind i noget positivt, eller at man tro, at man kan afbalancerer kritik med et par rosende ord.

En SmartPulse survey fra SmartBrief viser, at kun ca. 10% giver direkte feedback. Hovedparten af deltagerne i undersøgelsen (ca. 73%) giver direkte feedback ”men blødgører den ofte”, og mange bruger ros til at bløde kritikken op med.

Det er helt i orden at blødgøre en kritik, men lad være med at blande den med ros, det forvirrer modtageren mere end det gavner. Hvis man generelt har et godt fundament, hvor anerkendelse og værdsættelse er det dominerende, så er det meget nemmere at modtage negativ kritik, når der er brug for det, fordi man ved, at man er værdsat.

Problemet med at blande kritik og anerkendelse er, at de underminerer hinanden, og du ender med at sende blandede signaler; ligesom når du vil fyre en medarbejder og starter med at sige ”Vi er rigtigt glade for dig, men du er altså fyret”. Kritikken tager værdien ud af anerkendelsen, og anerkendelsen tager vigtigheden ud af den korrigerende retningslinje.

Det samme gælder når du roser. Hvis du blander negativ kritik ind i rosen f.eks. ”Du var en super god mødeleder og var god til at holde tiden. Næste gang skal du bare lige huske …”, så vil modtageren bare fokusere på kritikken og ikke tage imod rosen overhovedet, og i værste fald vil rosen få dig til at virke manipulerende.

Kritik og anerkendelse skal serveres hver for sig. Så spises de bedst.

Kh Maj

PS: Hvis du vil lære, hvad du skal gøre i stedet, så læs mere i “FEED BCK – så du bliver hørt”. Køb bogen her.

Boguddrag af Gaven i kritik fra Kristeligt Dagblad

Er du nysgerig på, om Gaven i kritik er en bog for dig, så kan du læse et boguddrag af den, som Kristeligt Dagblad valgte at udgive d. 11.04.2018.

Husk du kan købe bogen her i shoppen.

Fik du ikke set Go' Morgen Danmark

Så har jeg også prøvet det – altså at være på TV. Var i Go' Morgen Danmark og fortælle lidt om min nye bog "Gaven i kritik" og her kan du se indslaget.

KH Maj

Ny Bog: Gaven i kritik

Kritik kan både være sjovt og lærerigt. Lær hvordan med Gaven i kritik.

Hvis man ikke er god til at modtage kritik og feedback, så er der hjælp at hente! For man behøver ikke at få hverken ondt i maven eller frygte kritik, hvis man blot ved, hvordan man skal modtage det og håndtere det efterfølgende.

Bogen Gaven i kritik blev sidste onsddag udgivet, og den kan nu bestilles i alle landets boghandlere.

Jeg har i mange år holdt foredrag om Gaven i kritik, både for private og for virksomheder. Det har så stor indflydelse på vores relationer, når vi lærer hvordan vi skal modtage kritik; så bliver det både sjovt og lærerigt. Jeg giver også et bud på, hvordan vi bliver bedre til at give en kritik, som bliver hørt.

Bestil bogen i min shop og få en personlig hilsen med.

God fornøjelse

Maj

Her kan du få et sneak peak af bogen!

Der er kun én rigtig måde at fyre en medarbejder på!

Så blev det december, og mange har travlt med at afslutte året. Det betyder også at det er ”sæson” for fyringer, der lige skal afsluttes inden budgetåret afsluttes.

I mine tidligere ansættelser var december ofte en måned med blandede følelser. Der var jo julen, festen og glæden og så var der årsafslutningen med tilhørende fyringsrunder. Det var tæt på at blive en juletradition, for det var ofte sådan at fyringsrunden landede samme dag som julefrokosten. ”Du er fyret, men du er selvfølgelig velkommen i aften til festen”.

Jeg hører stadig om mange fyringsrunder i December. Det lugter langt væk af en ledelse, som skal have tallene til at matche inden årsafslutning. Der bliver talt head counts og omkostninger og i farten glemmer man, at det er mennesker, man har med at gøre.

Der kan være mange gode grunde til at fyre medarbejdere, men vi skal gøre det ordentligt og det må aldrig blive en rutine. Desværre hører jeg om mange eksempler, hvor fyringerne bliver håndteret virkelig dårligt og uden omtanke, forklaring og varsel.

Det er aldrig sjovt at skulle fyre et menneske, og nogle leder foretrækker at gøre det via SMS, pr. telefon, e-mail eller får HR-medarbejderen til at gøre det hårde arbejde for dem.

Det er ofte for at undgå konflikten og egen smerte. I rationalet tænker man ”Hvis det er nemt for mig, så er det også nemt for dem” – men sådan fungerer det jo ikke.

Der er mange forkerte måder at fyre en medarbejder på – men der er kun én rigtig måde at gøre det på og det er 1:1, ansigt til ansigt - og nu skal du høre hvorfor.

Det er både svært og hårdt at fyrer en medarbejder, når man sidder overfor dem. Du ser på egen hånd deres følelser og den smerte du påfører det andet menneske, det er ikke fedt. Men til gengæld giver du medarbejderen mulighed for at udtrykke sig overfor dig, hvordan de har det og sige det, de gerne vil sige til dig, i stedet for at brænde inde med det. Det hjælper dem til at føle sig respekteret, og efterfølgende ikke dømme sig selv og tvivle på sig selv på deres videre færd.

Hvorfor skulle jeg dog gøre det? Tænker du måske…

Faktisk er det dig som udvikler dig, vokser og lærer af det. Når du oplever, ansigt til ansigt, de udfordringer du sætter andre mennesker i, så gør det dig ikke blot mere ydmyg og empatisk, men sikrer også at du aldrig tager en fyring som en ”nem økonomisk beslutning”, og det gør dig til en bedre leder.

Gør dig umage og forklar dem årsagen, så det giver mening for dem. Mød dem og lyt til dem. Jeg garanterer at det bliver svært og hårdt på den korte bane, men på den lange bane kan du bedre se dig selv i øjnene med indsigten i, hvilken effekt du og din ledelse har på andre mennesker.

Så skal du afskedige din medarbejder, så vær respektfuld og gør det ansigt til ansigt. Mød op og vær den leder du altid har drømt om selv at have. Det er ikke sikkert at du gør det helt rigtigt, men det er helt sikkert det rigtige at gøre.

Kærlig hilsen

Maj

Read it in English

You make me smile

I USA fejrer de Thanksgiving i november. Det er en tradition fra gamle dage, hvor man fejrede høsten og gav udtryk for sin taknemmelighed. Jeg kan godt li' konceptet af Thanksgiving, og jeg synes egentlig, at taknemmelig burde fylde mere i vores hverdag. Taknemmelighed er ikke blot en høflig gestus; for det gør os både sundere og lykkeligere. Taknemmelighed er også en følelse, og hvis man lader følelsen af taknemmelighed fylde mere i sit liv, så vil det have en direkte effekt på din tilfredshed med livet, vitalitet, selvværd, optimisme, håb, empati og skaber bedre relationer! Utaknemmelighed er koblet til angst, depression, misundelse, materialisme og ensomhed.

Har du fokus på hullerne eller osten?
Nogen siger, at det man har fokus på, får man mere af. Hvis man har fokus på alt det, som ikke virker, ikke fungere, det der ikke kan lade sig gøre, og det man ikke har, ja så har man fokus på hullerne i stedet for osten. Hvis man i stedet fokuserer på det, som er muligt, det der fungere, det som kan lade sig gøre, og det som man har, ja så vil man føle sig mere beriget og opleve langt større tilfredshed og følelse af lykke i sit liv.

You make me smile
En af de ting jeg har besluttet at gøre, for at få mere taknemmelighed ind i mit liv, er at sende et stort postkort (se billede) til mennesker, jeg møder på min vej, som har fået mig til at smile. Min intention er at sende et om ugen. Jeg synes det er vigtigt at vise andre, at de har gjort en positiv forskel på mig i mit liv. Det tror jeg verden bliver et bedre sted af, men i virkeligheden er det ikke så meget for andres skyld, at jeg sender taknemmelighed afsted, men nærmere min egen. Følelsen af taknemmelighed er i høj grad noget, der forgår inde i os selv mere end det er sammen med andre.

Øv dig i at være taknemmelig
Hvis du godt kunne tænke dig at indarbejde mere taknemmelighed i dit liv, og ikke har lyst til at sende postkort til hele verden, så kommer her en øvelse, som jeg synes fungerer rigtig godt, og som man kan gøre alene. Hvis du laver denne øvelse, hver aften i 30 dage, så vil du med garanti opleve en markant positiv forandring i forhold til, hvordan du oplever dit liv.

Er du klar? Her kommer den!

Hver aften inden du går i seng, skal du svare på følgende spørgsmål:
Hvilke tre ting er jeg taknemmelig for i dag?

Det kan f.eks. være noget du har oplevet, noget du har eller noget andre har gjort for dig. Jeg vil foreslå at du skriver det ned, så du ikke gentager dig selv fra dag til dag. Vær specifik i dine eksempler, og når du finder dine eksempler, så stop op og mærk følelsen af taknemmelighed. Det er ikke en mental øvelse.

Mine eksempler for i dag kunne være:
1: Jeg er taknemmelig over at min yogalærer ændrede programmet og lavede gentle yoga, så jeg fik den grounding og nærvær jeg havde brug for.
2: Jeg er taknemmelig for at jeg fik afsluttet min bog om at modtage kritik, så den er klar til korrekturlæsning.
3: Så er jeg faktisk utrolig taknemmelig for, at du læser mine nyhedsbreve. Det betyder faktisk mere end du tror! TAK!

Giv dig selv en mulighed for at nyde både de små og store fantastiske ting, som allerede befinder dig i dit liv, og november er bare sådan et godt tidspunkt at starte på.

Ha' en skøn november!

Kærlig hilsen
Maj

#METOO

”Saml benene, det lugter” var kommentaren. Jeg glemmer det ikke sådan lige med det samme.

Min eks og jeg var lige ankommet hos nogle bekendte. Vi sad på terrassen og fik os en velkomstøl. Der var god stemning, og børnene var der også. Den yngste var ved at vise mig deres nye kaninbur, og den ældste sad på stolen ved siden af sin far med let spredte ben, som man nu sidder og hænger, når man ikke helt kan nå jorden. Hun var vel omkring 9 år på det tidspunkt. ”Saml benene, det lugter” kom det fra faren. Godt nok sagt i sjov, og der blev også grinet af faren – men fordi det er sagt i sjov, gør det ikke mindre ondt.

Lige nu spreder #metoo sig på de sociale medier, som er en kampagne, der har fokus på overgreb voldtægt og seksuelle krænkelser. Piger, kvinder og nogle mænd står frem med deres historier om, hvordan de er blevet krænket seksuelt. Det kommer i kølvandet af Harvey Weinstein skandalen og Taylor Swift, som hev tidligere radiohost og DJ David Mueller i retten fordi han havde gramset på hende under en meet'n greet. Hun sagsøgte ham for $1, som en principiel sag, og vandt. 

Der er mange fortællinger, og mange af dem er vilde, så vilde at de giver en kvalme og får adrenalinen helt op at køre, når man læser dem.
 
Da jeg så #metoo første gang, fik det virkelig min indre Google på arbejde. Er jeg nogensinde blevet overgrebet og seksuelt krænket? Og hvor ligger bagatelgrænsen for, hvad man kan kalde en seksuel krænkelse? Hvis ovennævnte kommentar var blevet sagt fra en voksen mand til en voksen kvinde, ville det så have været en bagatel? Alle er jo nogens datter eller søn.

Måske er det med det her, som det er med knuste vinder. I 1993 iværksatte New Yorks borgmester, Rudy Giuliani, en omfattende kampagne og slog ned på vandalisme, uorden og antisocial opførsel for at forhindre omfattende forfald og grov kriminalitet.
 
Broken windows theory er en kiminologisk teori om den virkning, som små forbrydelser har på det omkringliggende samfund. Tanken bag teorien er, at selv mindre forbrydelser, der i princippet er uden større betydning, som f.eks. en knust rude, hurtigt vil medføre et forfald, der bidrager til at legitimere andre former for kriminalitet og dermed undergraver vores normer og sikkerhed. Det, som før ikke var normalt, bliver nu normalt.
 
Er det også sådan med vores sprog og opførsel? Når vi tillader, hvad der kan syne som bagateller, medfører det så også en ændret norm i, hvad vi finder acceptabelt, når det gælder seksuelle krænkelser og overgreb?
 
Jeg har ikke svaret, men jeg håber at mine tanker, har givet dig lidt stof til efter tanke. Jeg ved godt, at dette nyhedsbrev falder lidt udenfor kategori, men så alligevel ikke. Mange overgreb og krænkelser foregår på arbejdspladsen. Husk, at det du siger og gør, har en effekt på dem omkring dig og den verden vi lever i, så vær rollemodel for noget godt.
 

Tak fordi du læste med.


Kærlig hilsen
Maj

Sådan laver du en feedback, som bliver hørt

Kritik og feedback er en af de områder, jeg til stadighed øver mig på, både det at være afsender og modtager.

Kender du det med, at man har givet noget, man selv synes var en konstruktiv feedback, og så blev det modtaget som kritik? Omvendt har du måske prøvet at stå på den anden side, som modtager af det, som måske burde have været serveret på en lidt mere raffineret måde?

Ofte bliver vores feedback misforstået, og kan endda ende i konflikter og afvisning. Omvendt, når vi modtager kritik, har vi en tendens til at tage det personligt, selvom det ikke altid er det. Det forhindrer os i at lytte og bruge budskabet til noget positivt, og det forkludrer vores kommunikation, relationer og samarbejde på arbejdspladsen og i hjemmet.

Lad ikke ros stige til hovedet, og lad ikke kritik gå til hjertet!
Hvad er det egentlig, der sker, når vi modtager kritik og feedback?
Når andre siger ”Hvor er du sej” eller ”Det gjorde du godt”, så oversætter vi det i vores system til ”Ja, det er også fordi jeg har øvet så meget og gjort mig umage”. Vi henviser rosen til en adfærd, altså til noget vi har gjort. Når vi modtager kritik på en adfærd eks. ”Du manglede talte for hurtigt” eller ”Dine slides var ikke informative nok”, så omsætter vi det til identitetsplan ”Måske er jeg ikke god nok til det her?”, altså noget vi er.

Oversættelsesstrategi sker lynhurtigt, og det er også derfor, at hvis man har fået ti tilbagemeldinger, så er det den ene knapt så positive, man hænger sig i, selvom de 9 andre var fantastiske tilbagemeldinger. Det kender du måske?

Det uhensigtsmæssige i denne oversættelsesstrategi er, at det gør det svært for os at lære af vores feedback. Vi glemmer ofte at spørge ind til, hvad det er konkret feedbacken går på, så vi forstår, hvad det er, vi har gjort, som andre oplever som fantastisk eller dårligt. Det er også derfor, det er svært at forholde sig til.

Kritik og feedback skal være specifik   
Hvis jeg har lavet et foredrag og der kommer en op til mig og siger ”Det var super godt” eller siger ”Det var ikke godt”, så kan jeg reelt ikke bruge det til noget. Selvom det altid er rart at få at vide, at nogen godt kan lide det man laver, så plejer jeg at følge feedbacken op med spørgsmål: ”Hvad var det præcist, som fungerede for dig?” eller omvendt ”Hvad var det præcist, der ikke fungerede for dig?”. Det sætter fokus på en handling eller adfærd, som kan ændres og gøres noget ved, hvis man vil. Det giver mulighed for en dialog omkring, hvad der fungerer for den enkelte og hvad der ikke fungere. Du kan tage den viden med dig, og du kan selv tage stilling til, hvad du vil gøre med den. Feedbacken bliver upersonlig, og handler om, hvad der virker omkring foredrag og ikke virker, frem for hvem og hvad du er. Vi har fokus på bolden.

Hvordan kan du give en god feedback, der bliver hørt?
Mange, som giver feedback, har jo en positiv hensigt med den. Men hvis man ikke formår at overlevere den til modtageren på en konstruktiv måde, så bliver den ikke hørt. Derfor er det også vigtigt at, du gør dig umage og skaber gode betingelser for overleveringen af dit budskab, ellers har den ingen nytte.

Det er lærerigt at få både kritik og feedback, for nogle gange kan man få et indblik i ens egne blinde punkter, men det er også sårbart, præcist fordi det er blindt, eller det er noget, man godt ved, men ikke har lyst til at kendes ved. Det skal man huske, når man afgiver en kritik eller feedback.

1)     For hvis skyld giver du kritik og feedback?
Rigtigt meget kritik er blevet givet, fordi afsenderens behov for at ytre sin mening var højere end modtagerens behov for at få den.

2)     Hvad vil gøre den største forskel for dem, ikke for dig? Og fokusér på den.
Giv dem den ene ting, som de kan vokse mest af eller kan fordre sagen bedst. Hvis kritikken handler om at gøre dig tilfreds, så taler du for døve øre.

3)     Spørg om lov til at give feedbacken – før du giver den
Og accepter, hvis de siger nej tak. Og gør det altid privat, især hvis det er kritik.

4)     Fokusér på løsningen, frem for problemet
Fokus på bolden, sagen, løsningen.

5)     ”Hvad der virkede/fungerede for mig var…” eller ”Hvad der ikke virkede/fungerede for mig var …”
Gør den specifik og detaljeret. Det er din oplevelse, tag ejerskab for den og husk, at din mening og dom er ikke alles sandhed.

Et råd til andre er et råd til dig selv!
Det er altid nemmere at fortælle andre, hvad de skal gøre og ikke gøre, for at man selv synes, det bliver bedre. Det er straks svære at tage sin egen medicin.

Walk the talk! Det er den bedste feedback, du kan give verden!

Hvad er dine erfaringer med kritik og feedback? Hvad fungerer godt for dig?

God dag,

Maj

Hvordan laver man noget, som varer evigt?

Hvordan undgår man at blive en døgnflue? At det man laver ikke bare bliver et stort reklamestunt, og så dør ligeså snart at marketingsbudgettet er brugt op? Hvordan sikrer man, at det man laver, varer ved? At det bliver et mere end et øjeblik, men en langstrakt succes, som eftertiden vil huske?

Det er det emne Jay Shetty og forfatter Ryan Holiday taler om i denne video, og det er ret interessant. Der er nogle gode tips og ting man kan have i baghovedet. Denne henvender sig især til kreative mennesker, mennesker der selv skaber/udvikler noget, men jeg tænker pointerne gælder for alle. For i virkeligheden er vi alle skabere af stort og småt, og det kan være de mindste ting, som kan være de mest værdifulde. Du kan høre hvorfor i videoen.

Ryan Holiday har skrevet bogen Perennial Seller, som du kan købe online, da den ikke er oversat til dansk. Den er helt klart læseværdig, og den er på min liste over bøger, som jeg skal læse.

Måske er det også noget for dig?

Kærlig hilsen
Maj

PS: Hvis du er interesseret i Perennial Seller af Ryan Holiday, så kan du købe bogen på Saxo.

Den nemmeste vej til overskud på bundlinjen

Mange virksomheder har stadig større fokus på bundlinjen, effektivitet og udnyttelse af ressourcerne. Men måske skulle de skifte fokus til andet end penge!

Tit og ofte glemmer de, hvem som skal levere varen, og i dag er medarbejderne oftest virksomhedens største og dyreste ressource. Mennesker er ikke maskiner, men som maskiner skal de vedligeholdes og ”smøres”, så de kan holde på den lange bane.

En nedbrændt medarbejder er ikke blot en spildt ressource, de koster også både på sygeforløb, overbelastning af de tilbageværende kollegaer, men også på manglende profit. Så der er al mulig grund til, at sikre at medarbejderne trives og har det godt. 

En af årsager til, at vi mennesker går på arbejde, og at arbejde har en berettigelse er, at vi gerne vil være del af en flok. Vi mennesker er sociale dyr af natur, og moder natur har givet os den gave, at når vi oplever mest mening og tilfredshed med livet, så er det, når vi gør noget for andre – ikke for deres skyld, men for vores skyld.

Nyere forskning har vist, at mennesker, der er bevidste om deres højere formål, alle følte at de havde en retning, som de arbejdede hen i mod, og som gav dem et højt niveau af trivsel og glæde. Her taler vi om mennesker i alle aldre, fra skoleeleven til pensionisten. Forskningen har også vist, at mennesker med deres formål bevidst, lever længere og er sundere, da meningsfuldhed hæmmer stress og depression.

Formålet kan defineres som en retning i livet, som virkelig betyder noget, og som bidrager produktivt til verden, en sag som er større end den enkelte.

Formålet i en virksomhed handler om, virksomhedens eksistensberettigelse, altså hvorfor virksomheden er i business. Det er ikke det virksomheden laver og producerer, eller hvordan de gør det, men hvorfor de laver det de laver? Hvad er motivationen? Hvilken sag bidrager man til, som er større end virksomheden selv? Hvad er det, virksomheden gerne vil opnå og bidrage med? Og hvilken værdi vil de gerne skabe med deres produkter, varer og ydelser? Det er den følelsesmæssige motivation for at drive en virksomhed.

Klar retning og klar kommunikation
Med formålet forrest, giver det medarbejderne en klar retning og kurs, og dermed en klarer kommunikation, når alle ved, hvad opgaven er og hvorfor. Det er ligesom at sætte retningen syd. Og målet er, at vi skal nå Frankrig. Det betyder at der er mange forskellige veje, smutveje og omveje, men retningen er fast.

Gør beslutninger nemmere
Er formålet at udfordre status quo, så kan man ikke gå med det sikre og kendte valg. Er formålet at gøre verden bæredygtig, så kan man ikke smide sit affald ud af vinduet. Når formålet er klart, giver mange beslutninger sig selv. Det betyder ikke beslutningerne altid er nemme, men det afgør måden hvorpå vi løser vores udfordringer, og bevæger os frem. Det stiller krav til, at det vi siger, er det vi gør.

Samler teamet
Det engelske fodboldmagasin FourFourTwo har lavet en anonym undersøgelse blandt 100 spillere fra de bedste engelske og skotske fodboldrækker. Undersøgelsen viste at 23% af spillerne ikke har noget imod, at holdet taber, bare de selv spiller godt. 54% mener at klubloyalitet er et forældet begreb. Gad vide hvordan det ser ud i erhvervslivet og i din virksomhed? Når du sætter formålet forrest, vender du alle medarbejdere mod samme sag. Du løfter deres blik og fokus mod noget, som er større end dem selv.

Nedsætter konflikter
Når folk har forskellige mål, og det er deres fokus, så arbejder mennesker hovedsagligt for sig selv. Når formålet står foran målet, så er bliver det vigtigere end målet. Dermed skabes en naturlig ramme for at finde bedre løsninger. Fokus bliver formålet, frem for at nogle når deres mål og andre ikke gør. Alle har forskellige opgaver og mål på vejen, men tvivler og konflikter bliver elimineret, når rammen er sat, og alle ved, hvilken retning og hvorfor.

De rigtige medarbejder på teamet
Nogle gange kan man godt tro, at man er på den forkerte strategi. Men det kan ligeså godt være, at det er fordi, strategien bliver implementeret dårligt af de forkerte mennesker. Hvis du ikke har de rigtige medarbejdere ansat, der vil det du vil, brænder for det du brænder for, så kommer du ikke det rigtige sted hen og når dine mål. Når du har formålet forrest, gør du det helt klart fra start, hvor du gerne hen vil og hvorfor. Dermed sikrer du, at de rigtige mennesker kommer med ”bussen”, og dem som vil noget andet, bliver ved stoppestedet.

Skaber motiverende leadership
Ledere og mennesker, som inspirerer os, taler og handler alle på samme måde. Før de taler om hvad der skal gøres og hvordan, så taler de om hvorfor! Hvad er det for en sag, og hvorfor er den vigtig. Steve Jobs var en mester i dette. Han talte altid om at ændre status quo, før han talte om sine produkter. Der er mange passionerede medarbejdere på de danske arbejdspladser. Når de hører, hvorfor du er, hvor du er, hvor du gerne vil hen, så begynder de også og tænke over, hvorfor de er hvor de er, og hvis det du vil giver mening, vokser engagementet og så følger de efter.

Bedre medarbejder branding
Formålet er en absolut topscorer, når det gælder om at tiltrække de bedste medarbejdere, som er målrettede, dygtige og eftertragtede. Når du signalerer klart og tydeligt, hvad det er for en mission I er ude på og hvorfor, så I får de rigtige mennesker på den lange bane. Husk det er meget nemmere at tillære kompetencer, end at få mennesker med de rigtige værdier, der brænder for det I brænder for – det kan man ikke gå på kursus i.

Bedre trivsel
Meningsfuldhed er et af de vigtigste punkter, når det handler om at skabe trivsel hos et menneske. Formålet er rammen, som gør arbejdet meningsfuldt. Ved man hvorfor man laver en opgave, så bliver det man gør meningsfuldt, og dermed gør man sig mere umage. Følelsen af at gøre en forskel og skabe værdi, påvirker selvværd og selvtillid, og får en til at føle sig værdifuld og betydningsfuld. Det påvirker ikke blot arbejdet i virksomheden, men også den måde man er i virksomheden på.

Højere produktivitet og effektivitet
Ifølge McKinsey er meningsgivelse muligvis den faktor, hvor der lige nu, er størst uudnyttet potentiale hos de fleste virksomheder. De har lavet research der viser, at arbejde med meningsgivelse, giver mulighed for at forbedre produktiviteten op til 5 gange. Meningsgivelse skaber fokus, effektivitet, motivation og energi. Formålet er det, som afgør, om man går på arbejde for at arbejde for en sag, eller blot for at betale huslejen.

Formindsker stress og sygdomme
Seneste forskning viser, at meningsgivelse er direkte relateret til et menneskes trivsel. Man har igennem de sidste 15 år fundet ud af at formål og depression er nogenlunde omvendt proportionelle og at formål og trivsel er positivt relateret. Når man gør noget, som man synes opleves meningsfuldt, når vi føler os stolte over det vi gør, og når vi oplever anerkendelse fra dem, som er vigtige for os, så udskilles der henholdsvis oxytocin og serotonin, som hæmmer og nedsætter stress, men som også gør, at vi binder os mennesker stærkere sammen, og gør at vi føler os ansvarlige overfor hinanden.

Der er ingen tvivl om, at alle virksomheder kan få stor værdi af, at blive bevidst om og sætte deres deres formål forrest, både menneskeligt og økonomisk.

Kontakt mig og book et uforpligtende møde, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan du kan øge din bundlinje med formålet forrest.

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du vil få inspiration til at perspektivere din ledelse direkte i din inbox. Jeg lover dig jeg ikke spammer, og kun skriver, når jeg har noget på hjertet, jeg synes du kan få glæde af. TILMELD DIG NU

Det vi måler har vi fokus på!

Jeg så et program, som handlede om, hvordan vi mennesker har skabt storbyen. Med øje for effektivitet og velstand, har vi indrettet vores byer efter bilerne, og ikke vores menneskelige behov. I mange år havde man kun trafikken, for at gøre trafikken bedre og gøre det nemmere for os at komme fra A-B, når A og B flytter sig længere væk fra hinanden. I farten glemte vi alt om livskvalitet, bæredygtighed og menneskevenlighed. Det er sket overalt i verden, og vi har gjort det både her i København, New York, og i Beijing er de  godt i gang.

Men det er ikke trafikken og det at skabe effektiv transport der skaber liv. Det har det aldrig været, og vil heller aldrig blive det i fremtiden. Vi er blevet vores egen største udfordring, og skabt et miljø, som vi som mennesker ikke trives i, nemlig et liv, hvor de naturlige mødesteder er forsvundet.

Det var først da man begyndte at måle fodgængeres oplevelse af byen, at der blev skabt rum til at kunne mødes. I København blev til en gågade, i Nyhavn blev bilerne udelukket og Rådhuspladsen gik fra at være et trafikknudepunkt til en plads for mennesker og liv.

Mange steder i verden tænker man nu i, hvordan man kan skabe liv i byen. Vi er gået fra at tænke udelukkende på at trafikken skal køre, at vi skal være effektive, at vi skal optimere vores tid – til nu at have fokus på, hvor kan vi mødes og være sammen, bæredygtighed og at skabe det liv, som vi mennesker gerne vil have og har brug for.

Hvis man overførte dette til erhvervslivet. Så må man gøre sig nogle tanker om, om den måde man driver forretning på, passer til os mennesker? Måske var det tid til at begynde at måle andet end effektivitet og profit, men også den menneskelige bundlinje, på trivsel og hvad er det for et arbejdsliv, vi mennesker gerne vil have. Er vi her også blevet vores egen største udfordring?

Heldigvis er der flere og flere virksomheder der går i den retning. I stedet for udelukkende at have fokus på effektivitet, og om hvordan vi kan optimere og adskille – er de begyndt at tænke på fællesskab, hvordan vi kan få det bedste ud af at være sammen, og være sammen om noget der giver mening.

Fordi det er trods alt det vi som mennesker lever af i den sidste ende. Og det er alle de oplevelser vi i sidste ende værdsætter og tager med os når tjekker ud.

Tænk lige over det!

Sådan booster du effektiviteten med op til 30%

Gallup lavede i 2013 en stor verdensomspændende rapport ”State of the workplace”, hvor det viste sig at i Danmark er 21% engagerede i deres job, 69% er ikke engagerede og 10% er aktivt uengagerede. Det betyder faktisk at 8 ud af 10 bruger det meste af deres vågne tid på at lave noget de ikke har lyst til, på et sted de ikke har lyst til at være.

Det siger næsten sig selv, men nyere forskning dokumenterer, at glade og engagerede medarbejdere er 31% mere effektive end ikke engagerede eller direkte uengagerede medarbejdere.

Gallups undersøgelse viser også en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og stigningen af kunder.

Mangel på trivsel har faktisk en større konsekvens, end de fleste lige regner med. Mange virksomheder har en stresspolitik og en strategi for at håndtere stress i virksomheden eller hos en medarbejder. Men blot fordi virksomheden er fri for stress, betyder det ikke, at medarbejderne trives, er engagerede og motiverede i deres arbejde.

Selvom det er medarbejderne, som i mange tilfælde, er virksomhedens vigtigste ressource, har mange virksomheder og ledere har ikke taget aktiv stilling til, hvordan de gerne vil sikre deres medarbejders trivsel og engagement. Og det er på trods af, at stressstatistikken er stadigt stigende og mange må melde sig syge med stress.

Og selvom fravær af stress, ikke nødvendigvis giver trivsel, så giver trivsel og engagement, fravær af stress.

Så det kan betale sig at fokusere på at få eller fastholde trivsel og engagement, før det forsvinder og stress bliver det store fokus. Det er både nemmere og sjovere, og meget meget billigere på den lange bane.

En af de måder man kan arbejde med og fokusere på at fastholde engagement og trivsel hos medarbejderne er at udarbejde et trivselsmanifest – som selvfølgelig skal efterleves.

Hvorfor en trivselsmanifest?

En trivselsmanifest er til stor fordel for virksomheden. Det giver en klar retning og forståelse for, hvordan virksomheden sikrer medarbejdernes engagement og trivsel. Det signalere både for medarbejderen, lederen og dem som ikke er blevet ansat endnu, at her er en virksomhed, som har styr på det, har tænkt over det og værdsætter de mennesker de ansætter. Det signalerer at her er en ambitiøs virksomhed, som tager opgaven alvorligt, og ved hvad der skal til.

Hvad skal en trivselsmanifest indeholde?

Et trivselsmanifestbør som minimum indeholder følgende elementer:

• Hvad gør I for at sikre, at jeres medarbejdere trives?
• Hvordan sikrer I fokus på medarbejderens trivsel og engagement?
• Hvordan lærer I lederne at motivere og engagere medarbejderne og sikre deres trivsel?
• Hvordan følger I op på medarbejderanalysen?
• Hvordan sikrer I at trivselsniveauet fastholdes og udvikles?
• Hvordan ved I om medarbejderne trives?
• Hvad gør I når I opdager en medarbejder ikke trives?
• Hvem kan en medarbejder henvende sig til, hvis de ikke trives?
• Hvilken hjælp kan medarbejderen få, hvis de mistrives?

Har I et trivselsmanifest i din virksomhed? Hvorfor og hvorfor ikke?

PS: Hvis du gerne vil sætte fokus på trivsel i din virksomhed, så kontakt mig og få en indledende snak om, hvad du specifikt kan gøre i din virksomhed, så du kan skabe mere engagement og sidst men ikke mindst, mere effektivitet og bedre bundlinje.